DET STORE TRUMP-EKSPERIMENT
Stjerner, striber og stress – USA ifølge de skarpeste stemmer. Velkommen til en aften med høj temperatur – både på pejsen og i analysen, når vores tre enfants terribles stiller skarpt på det store amerikanske eksperiment anno 2026. Midtvejsvalg, politisk polarisering, kulturkampe og konspirationer: USA har det hele og mere til. Ved pejsen denne aften: Stéphanie Surrugue – journalist, forfatter og DR’s udenrigskorrespondent med rig erfaring fra begge sider af Atlanten. Hun styrer samtalen med overblik, vid og stil. Lasse Engelbrecht – historiker, ex-texaner og USA-specialist på DR. Kendt for sin evne til at splitte spin-maskinen ad, finde de mest absurde detaljer i det politiske cirkus og levere forståelige, morsomme og mavesure analyser. Sandra Brovall – ex-newyorker og kulturkorrespondent på DR med skarpt blik amerikansk politiks store linjer og små absurditeter. Leverer sine analyser og pointer med punch og perspektiv. Glæd dig til en aften, hvor bølgerne går højt, overskud og masser af sort humor – vi lover at du bliver klogere, og måske endda også i lidt bedre humør!
.png)
Sandra Brovall
.png)
Stéphanie Surrugue
.png)
Lasse Engelbrecht
Mød aftenens hovedpersoner

